Pes plano/ platfod.

Platfod er en af de mest udbredte fejlstillinger. Hos platfodet ses der mere kontakt med underlaget medialt ved foden end ved en normal svang. Samtidig ses der udad rotation af fodvinklen så man får en bred og åben fodvinkel og gang. Denne fejlstilling kan gå videre op i knæet og forsage kalveknæ (genum valgum).

Grunde til Platfod:

  • Arvelighed: Alle er født med en platfod da alle musklerne ikke virker optimalt endnu og skal indenfor de første 5 år gerne have trænet sig optimalt op til at opretholde den mediale svang. Skulle dette ikke være tilfældet, forbliver svangen ”slap.” Med et genoptrænende indlæg fra en ung alder, vil en platfod kunne korrigeres og trænes op.
  • Nervelidelser: En nervesygdom kan gå ind og påvirke dine muskler så de bliver svækket og du derfor ikke kan bruge musklerne optimalt. Den største muskel (m. tibialis posterior) som opretholder hele 80% af den mediale længdebue (svangen) er den muskel som er værst at miste kræfterne i. Ved en nervesygdom vil genoptræning være minimal, men man vil kunne lave et indlæg som støtter svangen og søger for, at fejlstillingen ikke forværres.

 

  • Vokseværk: Ved hurtigt vokseværk i benene, vil en stram achillesene lave et træk ned i hælen. Den kan give en forkert vinkel i hælen (valgus) som medføre et overbelastende træk i de lange sener og muskler som holder svangen på plads. På den måde vil der opstå en platfod. Med et indlæg kan vi gå ind og korrigere vinklen af hælen og genoptræne de muskler som er blevet forstukket og slappe.

Hvorfor gøre noget ved det?

Ikke alle oplever gener. Især hos børn tænker man ikke så meget over det, da de ikke alle får direkte smerter af det. Men i barneårene er det en god ide allerede at gribe ind. I det tidlige stadium, er der mulighed for at kunne gå ind og korrigere / genoptræne foden, da den stadig er mobil. Venter man med at gøre noget til senere, kan mobiliteten i svangen være blevet nedsat eller i værste fald rigid. I dette tilfælde, vil et indlæg ikke længere genoptræne foden, men gå ind og støtte og aflaste foden, så fejlstillingen ikke forværres. Ved en fejlstilling hos en voksen, som har gået med den i mange år, kan der opstå følge symptomer op i resten af foden, som f.eks. skæv storetå og knyst. Samt et forkert gangmønster, som for nogle kan medføre sår på fødderne.

Trænger du til indlæg til dine sko?

Lad mig ringe dig op til en uforpligtende samtale om et par såler kunne hjælpe dig

X